Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og til at montere fejl på vores hjemmeside. Vi deler også oplysninger om din brug af vores hjemmeside med vores analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester.

Læs vores cookiepolitik
Hero billede

Historie

Rønnede Vandværks historie

Der blev afholdt stiftende generalforsamling i Andelsselskabet ”Rønnede Vandværk” den 21. januar 1950, af erhvervsdrivende i Rønnede by for at kunne få leveret vand af god kvalitet. Andelsselskabet ved dets formand, bagermester Ragnar August Sannerud, købte derfor en grund (matrikel nr. 3h Rønnede by, Vester Egede sogn af hartkorn (1)2 alb) af gårdejer Ejler Bøgh Aaes, på Gl. Næstvedvej for en pris på kr. 500,00 som blev godkendt af den valgte bestyrelse på et møde den 21. juni 1950. Se skøde tryk  her.

Man gik derefter i gang med at tegne andelsbeviser og søge lån til bygning af vandværket. Der blev søgt lån i Sjællandske Bondestands Sparekasse på kr. 60.000 med en løbetid på 33 år, på dette tidspunkt var der ca. 30 andelshavere, men allerede i oktober måned 1950 ansøgte yderlige 12 husstande om optagelse i vandværket.

I august måned 1950 begyndte byggeriet af vandværket og i løbet af foråret 1951 var vandværket i drift. Den 5. april 1952 afholdt Rønnede Vandværk sin første generalforsamling som fuldt fungerende vandværk.

Vandværket er gennem årene forbedret og udbygget, i 1986 blev det udvidet til dobbelt kapacitet, på grund af de udstykninger som var sket op gennem 1960-erne og 1970’erne, samt planer om udbygning af industriområderne i Rønnede. Der blev etableret en ny renvandstank på 330 m³ og den blev ringforbundet med den eksisterende renvandstank på 100 m³, og der blev således etableret en reserve af rent vand til ca. 24 timers udpumpning.

I 2022 gennemgik vandværket en stor og gennemgribende renovering. Se formandens beretning fra ordinær generalforsamling i 2023, side 3 - tryk  her.

Boringer

I 1951 havde vandværket èn boring ved siden af vandværksbygningen, men på grund af større forbrug og flere andelshavere, blev der i 1971, 1972 og 1974 etableret 3 boringer syd for Ny Næstvedvej og i 1977 èn boring vest for vandværket.

Tal og Fakta

Vandværket har 1.229 andelshavere (opgjort pr. 31. december 2023) og forsyner Rønnede By, Borup, Vester Egede, Olstrup, Ulse, Skoverup, Skov Thorup og Svennerup (Svennerup Vandværk blev fusioneret med Rønnede Vandværk pr. 1. januar 2020) med vand. Der er nedlagt 42.290 km hovedledninger, 12.279 km stikledninger, 407 m jordledninger og 817 m råvandledning.

Automatisering

I 1998 blev vandværket fuldt automatiseret således, at al drift og data styres og registreres online.

(Udarbejdet af Rønnede Vandværk - 30. marts 2024)

 


Senest opdateret d. 30/03/2024

Modtag et gratis og uforpligtende tilbud

Udfyld dit navn og telefonnummer, og så ringer vi dig op hurtigst muligt, med et uforpligtende tilbud.